Effihub-logo
Dokumentation og guides

Indhold

Opret kunder i Effihub

En af de første ting, du skal gøre i Effihub, er at oprette en eller flere kunder.

Du kan oprette dine kunder én ad gangen eller bruge et af vores importværktøjer. Inden du opretter dine kunder anbefaler vi, at du går til ‘Kunder > Indstillinger’ og vælger dine standardindstillinger for nye kunder. Det kan du læse mere om her >

Sådan opretter du en ny kunde

Under ‘Kunder > Ny kunde’ kan du oprette en ny kunde i din Effihub konto. Du vælger først, om kunden er en virksomhed eller en privatperson.

Vi har gjort kundeoprettelse så nem og hurtig som muligt, så kundenavnet (firmanavn hvis det er en virksomhed) er det eneste som er påkrævet.

Vælg i tjekboksen, om kunden er en privatperson (i det tilfælde vil feltet ‘Kundenavn’ være selve kundens fornavn og efternavn).

Vælg land for kunden (det bruges til fakturering og synkronisering med regnskabsprogrammer).

Vælg derefter sprog for kunden. Det påvirker hvilket sprog, der bruges i kundeHUB’en og i de automatiske e-mail notifikationer.

Nederst kan du tilføje en kontaktperson, som kan få adgang til din kundeHUB og modtage automatiske e-mail notifikationer (ved privatpersoner vises der kun et e-mail felt). Du kan vælge at sende en velkomstmail med det samme, eller du kan vælge at gøre det på et senere tidspunkt. Kunden vil først kunne logge ind i din kundeHUB eller modtage e-mail notifikationer, når der er sendt en velkomstmail med loginoplysninger. 

For virksomhedskunder kan du – når kunden er oprettet – tilføje flere kontaktperson med login, hvis der er brug for det. 

Når du har oprettet kunden, sendes du ind på kundens detaljeside i Effihub. Her kan du

  • tilføje flere informationer om kunden
  • skifte kundeHUB indstillinger
  • se timeseddel, projekter, klippekort m.m.

Hvis du klikker på linket “Se HUB” (lige under kundenavnet) åbnes en ny fane i din browser, hvor du kan imitere et login i din kundeHUB, som det vil se ud, når denne kunde selv logger ind.

OBS! I menupunket ‘Kunder > Indstillinger’ kan du indstille, hvilke standardvalg der skal gælde, når du opretter en ny kunde. Her kan du også vælge om kundenummeret skal være et synligt felt, som du selv kan redigere ved oprettelse. Hvis dit bogføringssystem bruger kundenumre (fx e-conomic), så er det en god ide at bruge den samme kundenummer skabelon.

Importér kunder

Vil du oprette mange kunder fra enten regneark eller dit regnskabsprogram, så gør du det under ‘Kunder > Importer kunder’. Du kan vælge mellem disse muligheder:

Fandt du dit svar?