Kontakter i Effihub er de personer, som har fået adgang til at logge ind i kundeHUB’en og følge med i deres aktiviteter hos dig.

Bemærk, hvis kunden er oprettet som privatperson, så er kunde og kontakt det samme.

Hvis kunden er oprettet som en virksomhed, så kan du oprette flere kontakter for den pågældende virksomhed. Ved virksomhedskunder skal du som minimum oprette én kontaktperson for at kunne give kunden adgang til kundeHUB'en.

OBS! Antallet af kontaktpersoner på den enkelte kunde påvirker ikke prisen på dit Effihub abonnement. Du kan oprette lige så mange kunder og kontakter, som du har lyst til.

Nedenfor kan du se, hvordan du giver virksomhedskunder og privatkunder adgang.

Virksomhedskunder

Hvis du opretter kunden manuelt (klik på 'Kunder > Ny kunde i menuen) og vælger virksomhed, så kan du oprette kundens kontaktperson samtidig med kundeoprettelsen (kan også gøres senere). Det kan du læse mere om her.

Giv adgang til importerede kunder eller tilføj flere kontakter

Vælger du ikke at sende en velkomstmail, når du opretter en kunde, så kan du også gøre det senere. 

Nedenstående fremgangsmåde er også måden, du opretter flere kontaktpersoner til en kunde på eller, hvis virksomheden er oprettet via import.

Gå til 'Alle kunder' og find den allerede oprettede virksomhedskunde, som du gerne vil give kundeHUB adgang. Klik på kundenavnet eller vælg 'Se kunde' under 'Handlinger'. Du kan også klikke på tallet i kolonnen 'Kontakter'.

Dette åbner kundedetaljesiden, hvor du finder alle data for den pågældende kunde. Når kunden er oprettet som virksomhed, så vil der være en sektion, som hedder 'Kontakter'. Her kan du se eksisterende kontakter, og du kan oprette nye kontakter.

For at kunne give en kunde adgang til kundeHUB'en er det nødvendigt, at der er oprettet minimum en kontaktperson.

Du giver en kontaktperson adgang til kundeHUB'en ved at klikke på ikonet under 'Handlinger' og vælge 'Send velkomstmail' (eller 'Gensend velkomstmail').

Eksisterende kontakter kan nemt redigeres ved at dobbeltklikke på felterne (navn, e-mail, HUB-adgang etc.) og under 'Handlinger' kan du udover at sende/gensende velkomstmails også slette kontaktpersoner.

Tilføj ny kontaktperson

Klik på knappen 'Ny kontakt'. Du skal udfylde minimum fornavn, efternavn og e-mail for at oprette en kontaktperson.

Har du aktiveret HUB-adgang overordnet for kunden og trykker 'Gem kontakt', vil du have mulighed for at sende en velkomstmail med loginoplysninger til kontaktpersonen med det samme (en pop-up spørger dig). Velkomstmailen kan også sendes senere under menupunktet 'Handlinger'.

Du kan oprette så mange kontakter, som kunden har brug for.

Privatkunder

Hvis du opretter kunden manuelt (klik på 'Kunder > Ny kunde' i menuen) og vælger privatperson, så er du allerede i gang med at oprette et HUB-login samtidig. I oprettelsen af privatkunden kan du vælge, om kunden skal have HUB-adgang, og om der skal sendes en velkomstmail med det samme.

Vælger du ikke at sende en velkomstmail i forbindelse med oprettelsen af kunden, så kan du også gøre det senere. Det samme gør sig gældende, hvis du har importeret kunder.

Gå til 'Alle kunder' og find den allerede oprettede privatkunde, som du gerne vil give adgang til HUB’en. Klik på kundenavnet eller vælg “Se kunde” under handlinger.

På kundedetaljesiden kan du sende en velkomstmail, hvis du har indtastet en e-mail for kunden.

OBS! Husk at tjekke, at HUB adgang samt relevante moduler er slået til for kunden.

Fandt du dit svar?