Der er flere måder, du kan starte klipregistrering, når du har løst en opgave for en kunde.

Obs! For at kunne registrere klip, skal du først have oprettet kunden og et klippekort til den kunde.

Du kan vælge:

  1. På kontrolpanelet klik på "Registrer klip" knappen øverst til højre. 
  2. I menuen gå til "Klippekort > Registrer klip"
  3. Gå til kundens detaljeside og klik på klippekort fanen. Her kan du finde det pågældende klippekort i oversigten og klikke på menuen i kolonnen 'Handlinger'. Her vælger du 'Registrer klip' i dropdown menuen.
  4. Gå til 'Klippekort > Alle klippekort' i menuen. Her kan du finde det pågældende klippekort i oversigten og klikke på menuen i kolonnen 'Handlinger'. Her vælger du 'Registrer klip' i dropdown menuen.

Sådan registrerer du klip på et klippekort

Vælg først den kunde, som opgaven skal registreres på. Vælg derefter et af kundens aktive klippekort (hvis du har valgt registrer klip under handlinger ud for et specifikt klippekort, så er kunde og klippekort udfyldt automatisk).

OBS! Der bliver som udgangspunkt kun vist aktive klippekort i listen. Hvis du vil registrere på lukkede eller klippekort, som er udløbet, så gå til 'Alle klippekort' og find klippekortet i oversigten.

Datoen øverst i pop up'en vil blive vist som dags dato. Du kan redigere datoen til den ønskede dato ved at klikke i feltet.

Angiv antal klip med slideren eller skriv tallet direkte i feltet.  

Brug opgavebeskrivelse feltet til at fortælle kort, hvad du har udført. Opgavebeskrivelsen er synlig for kunden (hvis kunden har HUB adgang).

Du kan også markere en klippekort opgave som "uden beregning". Opgaven bliver registrer som normalt, men den tæller ikke med i balancen og opgaven markeres tydeligt som "uden beregning" både i admin og i din kundeHUB.

Har du aktiveret e-mail notifikationen for klip registrering, så kan du nederst slå til/fra om der skal sendes en automatisk notifikation til kunden.

Sådan redigerer du et klip/opgave

Gå til loggen for det klippekort, du vil ændre noget i. Bare klik på opgavedetaljerne med blå tekst for at redigere dem. Så simpelt er det!

Bemærk: På periodiske klippekort, som er afsluttede, er det ikke muligt at redigere datoer og antal klip på opgaver. Det er for, at regler og sammenhæng i den periodiske serie skal fungere korrekt.

Fandt du dit svar?