e-conomic er et regnskabsprogram til selvstændige og mindre virksomheder. Hvis du allerede bruger eller har tænkt dig at bruge e-conomic til dit regnskab, så kan du aktivere integrationen til Effihub og gøre din hverdag lidt lettere.
Med e-conomic integrationen til Effihub kan du:
- Synkronisere kunder mellem Effihub og e-conomic, så du kun behøver oprette dem et sted.
- Oprette e-conomic fakturakladder direkte i Effihub.
- Vise dine kunders fakturahistorik i din kundeHUB, så de altid har adgang til gamle fakturaer.
Opret forbindelse til e-conomic
- Log ind i din Effihub løsning og gå til 'Indstillinger > Integrationer'.
- Tryk på knappen 'Opsætning' i e-conomic boksen.
- Følg instruktionerne på opsætningssiden.
e-conomic indstillinger
Når du har oprettet forbindelse, vil du blive ført til e-conomic indstillinger i Effihub. Her vælger du hvilke funktioner, du vil aktivere, og sætter dine standardvalg (afhængigt af hvad du aktiverer).
Synkroniser kunder til og fra e-conomic
Tryk på knappen 'Start' for at gå til kundeimport, hvor du nu har fået en ny funktion tilgængelig.
Du kan læse mere om synkronisering med e-conomic her
Aktiver fakturering via e-conomic
Aktiver denne funktion for at gøre det muligt at oprette fakturakladder i e-conomic via Effihub. Når du opretter et nyt klippekort, kan du samtidig overføre det som en fakturakladde til e-conomic.
Når du aktiverer fakturering, får du nogle ekstra indstillinger til rådighed, som vi skal bede dig kigge på. Når vi sender en faktura fra Effihub via e-conomic, så skal du vælge hvilke indstillinger, vi skal bruge som standard (kan redigeres pr. faktura).
Læs mere om fakturering via e-conomic her
Aktiver fakturahistorik i HUB'en
Med denne funktion aktiveret vil alle dine kunder få en nyt menupunkt, når de logger ind i din kundeHUB.
Menupunktet 'Fakturaer' giver dine kunder mulighed for at hente gamle fakturaer fra dig. Vi viser dem simpelthen hele kundens fakturahistorik fra e-conomic.
Du vil også have adgang til kundens fakturahistorik i Effihub admin. Bare gå til kundens detaljeside og tryk på 'Vis fakturaer fra e-conomic'.
Bemærk at kunden skal være synkroniseret med e-conomic for, vi kan vise fakturaer.