Hvis du bruger regnskabsprogrammet e-conomic, så har du mulighed for at aktivere integration til e-conomic. 

Med e-conomic integrationen aktiveret får du bl.a. mulighed for at oprette en faktura på et klippekort samtidig med, at du opretter klippekortet.

OBS! Det er endnu ikke muligt at oprette fakturaer for periodiske klippekort.

Sørg først for, at du er forbundet til din e-conomic konto med fakturering aktiveret, og at du har opsat dine standard faktureringsindstillinger. Gå til 'Indstillinger > Integrationer' og tryk på indstillinger i e-conomic boksen (såfremt du har oprettet forbindelse).

Aktiver fakturering og vælg dine standardindstillinger.

Fakturering via e-conomic kræver, at kunden du vil fakturere er synkroniseret med e-conomic. Dvs. der lavet en parring mellem kunden i Effihub og kunden i e-conomic. 

Klik her for at se hvordan du kører en synkronisering af kundedata.

Opret klippekort og faktura samtidig 

Når du opretter et nyt klippekort har du to knapper nederst til højre.

'Opret nyt klippekort' vil oprette klippekortet uden at oprette en faktura i e-conomic. 

"Opret og bogfør' giver dig mulighed for at oprette klippekortet i Effihub og samtidg oprette en faktura i e-conomic (kun muligt, hvis kunden er synkroniseret med e-conomic). 

Klikker du på 'Opret og bogfør', så opretter vi først klippekortet i Effihub, og du sendes automatisk til en ny side, hvor du kan redigere indstillingerne for fakturaen, som oprettes. 

Øverst ser du detaljerne for klippekortet. Disse data bliver brugt til fakturaen. 

Faktura som kladde

Vælg handlingen 'Opret kladde' for at oprette fakturaen i e-conomic som en kladde. Du kan så på et senere tidspunkt logge ind i e-conomic og bogføre fakturaen. 

Vi har taget dine standardindstillinger som udgangspunkt, men du kan ændre betalingsbetingelser, tekster m.m. for hver faktura, du opretter.

Nedenfor kan du se et eksempel på en e-conomic faktura, som er oprettet fra Effihub. 

Fandt du dit svar?