Inden du inviterer de første af dine kunder indenfor i din Effihub kundeHUB (kundeportal), så er et et par indstillinger og tilpasninger, vi vil anbefale du kigger på.

Det er ikke et krav, men det vil sikre, at dine kunder får en god første oplevelse og modtagelse.

1) Tilpas udseendet af din kundeHUB

Hvis du ikke allerede har gjort det, da din Effihub konto blev oprettet, så kan du under menupunktet "KundeHUB > Branding" uploade dit eget logo, standard klippekort grafik og vælge den highlight farve der skal bruges i din kundeHUB.

Du kan 'imitere' dine kunders login, så du kan se, hvordan din kundeHUB (kundeportal) ser ud for en specifik kunde. Gå til "Kunder > Alle kunder" oversigten og klik på "Se HUB" i handlinger menuen ud for en af dine kunder (brug demokunden hvis du ikke har oprettet nogen kunder selv endnu).

2) Tilpas forsiden af din kundeHUB og din kontaktinfo

Gå til "KundeHUB > Forside" for at tilpasse den velkomsttekst der møder dine kunder, når de logger ind.

Under "KundeHUB > Kontaktsiden" har du to faner. En til dine firmadetaljer og en anden fane til "Kontaktsidebeskeden", hvor du har mulighed for at skrive lidt mere om hvor og hvordan man bedst kontakter dig/jer.

3) Tilpas velkomstmailen og andre automatiske e-mail notifikationer

Når du inviterer en ny kontaktperson ind i den kundeportal, så sendes der automatisk en velkomstmail med login informationer. Emne og indhold i denne velkomstmail kan du tilpasse, så den passer til din virksomhed.

Gå til "KundeHUB > Notifikationer" for at redigere indholdet af velkomstmailen. Her ser du også alle de andre automatiske e-mail notifikationer, du kan aktivere.

Vores erfaring er, at dine kunder sandsynligvis kun sjældent vil logge ind i din kundeHUB. Dette er helt normalt, og sikkert også noget du kender fra dig selv. Hvor ofte logger du ind på dit telefonselskabs kundeportal eller på din forsikrings? Det er rart at vide at man kan, men det er sjældent man har brug for det, hvis alt kører som det skal.

At du har en kundeHUB der er åbent 24/7 er et super slagsargument og en tryghedsfaktor for dine kunder, som du ikke skal undervurdere.

Men i dagligdagen er det de automatiske e-mail notifikationer, som vil gøre den største forskel for både dig og dine kunder. Du sparer en masse tid og besvær og dine kunder føler sig velinformerede taget godt hånd om.

Tilbagemelding fra vores andre Effihub brugere er, at disse automails ikke kun letter deres kundeservice, men også giver dem nye opgaver og mersalg helt automatisk.

Du kan se en video her, hvor vi gennemgår hvordan du aktiverer og tilpasser de automatiske e-mail notifikationer.

Du er nu klar til at invitere dine kunder indenfor

Klik her for at se hvordan du sender en velkomstmail til dine kunder.

Fandt du dit svar?