Effihub-logo
Dokumentation og guides

Indhold

e-conomic opsætning

e-conomic er et regnskabsprogram til selvstændige og mindre virksomheder. Hvis du allerede bruger eller har tænkt dig at bruge e-conomic til dit regnskab, så kan du aktivere integrationen til Effihub og gøre din hverdag lidt lettere. 

Med e-conomic integrationen til Effihub kan du: 

  1. Synkronisere kunder mellem Effihub og e-conomic, så du kun behøver oprette dem et sted. 
  2. Oprette e-conomic fakturakladder direkte i Effihub. 
  3. Vise dine kunders fakturahistorik i din kundeHUB, så de altid har adgang til gamle fakturaer.

Opret forbindelse til e-conomic

  1. Log ind i din Effihub løsning og gå til ‘Indstillinger > Integrationer’.
  2. Tryk på knappen ‘Opsætning’ i e-conomic boksen.
  3. Følg instruktionerne på opsætningssiden.

e-conomic indstillinger

Når du har oprettet forbindelse, bliver du ført til e-conomic indstillinger i Effihub. Her vælger du hvilke funktioner, du vil aktivere, og sætter dine standardvalg (afhængigt af hvad du aktiverer).

Synkroniser kunder til og fra e-conomic 

Tryk på knappen ‘Start’ for at gå til kundeimport, hvor du nu har fået en ny funktion tilgængelig. 

Du kan læse mere om synkronisering med e-conomic her

Aktivér fakturering via e-conomic

Aktivér denne funktion for at gøre det muligt at oprette fakturakladder i e-conomic via Effihub. Når du opretter et nyt klippekort, kan du samtidig overføre det som en fakturakladde til e-conomic. 

Når du aktiverer fakturering, får du nogle ekstra indstillinger til rådighed, som vi beder dig kigge på. Når vi sender en faktura fra Effihub via e-conomic, så skal du vælge hvilke indstillinger, vi skal bruge som standard (kan redigeres pr. faktura).

Læs mere om fakturering af klippekort via e-conomic her

Læs mere om fakturering af timesedler her

Aktivér fakturahistorik i HUB’en

Med denne funktion aktiveret vil alle dine kunder få et nyt menupunkt, når de logger ind i din kundeHUB (hvis du har givet dem adgang til kundeHUB’en). 

Menupunktet ‘Fakturaer’ giver dine kunder mulighed for at hente gamle fakturaer fra dig. Vi viser dem simpelthen hele kundens fakturahistorik fra e-conomic.

Du vil også have adgang til kundens fakturahistorik i Effihub admin. Bare gå til kundens detaljeside og tryk på ‘Vis fakturaer fra e-conomic’.

Bemærk, at kunden skal være synkroniseret med e-conomic, for at vi kan vise fakturaer.

Fandt du dit svar?