En af de første ting du skal gøre i Effihub er at oprette en eller flere kunder. Uden kunder kan du fx ikke oprette klippekort.

Du kan oprette dine kunder en af gangen eller bruge et af vores importværktøjer.

Opret en ny kunde enkeltvis

Under “Kunder > Ny kunde” kan du oprette dine kunder en ad gangen. Du vælger først, om kunden er en virksomhed eller en privatperson.

Vi har gjort kundeoprettelse så nem og hurtig som muligt, så kundenavnet (firmanavn hvis det er en virksomhed) er det eneste som er påkrævet.

Vælg i tjekboksen om kunden er en privatperson (i det tilfælde vil feltet "kundenavn" være selve kundens fornavn og efternavn).

Vælg land for kunden (bruges på sigt til indstille sprog og valuta valg)

Nederst kan du tilføje en kontaktperson (ved privatpersoner bare en e-mail), som så kan få adgang til din kundeHUB og modtage automatiske e-mail notifikationer. Du kan vælge at sende en velkomstmail med det samme eller du kan vælge at gøre det på et senere tidspunkt. Kunden vil først kunne logge ind i din kundeHUB eller modtage e-mail notifikationer, når en velkomstmail er sendt. 

For virksomhedskunder kan du efterfølgende tilføje flere kontaktperson med login, hvis der er brug for det. 

Når du har oprettet kunden sendes du ind på kundens detaljeside i Effihub. Her kan du tilføje flere detaljer om kunden, skifte kundeHUB indstillinger, se timeseddel, klippekort mm. Hvis du klikker på fanen "Se HUB" øverst vil der åbnes en ny fane i din browser, hvor du kan imitere et login i din kundeHUB, som det vil se ud, når kunden selv logger ind.

OBS! I menupunket "Kunder > Indstillinger" kan du indstille hvilke standard valg der skal gælde, når du opretter en ny kunde. Her kan du også vælge om kundenummeret skal være et synligt felt, som du selv kan redigere ved oprettelse. Hvis dit bogføringssystem bruger kundenumre (fx e-conomic), så er det en god ide at bruge de samme kundenummer skabelon.

Importer kunder

Vil du oprette mange kunder fra enten regneark eller dit regnskabsprogram, så gør du det under 'Kunder > Importer kunder'. Du kan vælge mellem disse muligheder:

Fandt du dit svar?