Effihub-logo
Dokumentation og guides

Indhold

Mine opgaver

Under menupunktet ‘Mine opgaver’ finder du alle igangværende og planlagte opgaver med dig selv som ansvarlig.

På ‘Mine opgaver’ siden finder du alle opgaver på tværs af opgavetyper. Dvs. både opgaver uden type, projektopgaver samt opgaver markeret som klippekort- eller timeseddelopgaver. Læs mere om de forskellige opgavetyper her >

Video introduktion til Mine opgaver

Søgning og filtrering

Øverst kan du søge i dine opgaver samt bruge filtre til at finjustere listen af opgaver.

Så snart en opgave er markeret som afsluttet (projektopgaver), registreret på en kundes timeseddel/klippekort eller registreret som intern tid, så forsvinder opgaven fra ‘Mine opgaver’ listen.

Du kan bruge stopuret på alle ikke-afsluttede opgaver i ‘Mine opgaver’ listen. Det kan du læse mere om her >

Prioriterede og andre opgaver

Dine opgaver er inddelt i to sektioner:

  1. Prioriterede opgaver
  2. Andre opgaver

Du markerer en opgave som prioriteret ved at klikke på stjernen ud for en opgave i ‘Andre opgaver’ sektionen.

Du kan flytte prioriterede opgaver ved hjælp af “drag and drop” i den øverste sektion, så du kan bruge det til at planlægge dit arbejde.

Du kan fjerne en opgave fra prioriteret ved at klikke på stjerneikonet ud for opgaven. Derefter flytter den ned til ‘Andre opgaver’ sektionen.

Opret nye opgaver

Opret en ny opgave i prioriteret eller i andre opgaver sektionen ved at klikke på plus ikonet ved sektionens titel.

Når du klikker på + ikonet, så oprettes der en ny opgave øverst i sektionen. Begynd at skrive titlen på den nye opgave og afslut med ‘Enter’ eller et klik med musen udenfor opgaven.

OBS! Opgavetitlen er påkrævet for at gemme/oprette opgaven.

Rediger opgavedetaljer

Når opgaven er oprettet, så kan du nemt tilføje flere detaljer direkte fra listen.

Du kan indstille en deadline, vælge kunde eller intern tid, vælge opgavetype og starte stopuret. Du kan også skifte ansvarlig, men så forsvinder opgaven fra ‘Mine opgaver’ listen og dukker i stedet op hos den nye ansvarlige (opgaven kan findes på ‘Alle opgaver’ siden, hvis du er admin).

Hvis du klikker på ‘Detaljer >’ så åbner du et popup vindue, hvor du har alle informationer om opgaven og kan skrive en længere beskrivelse, hvis der er behov for det. Skal du skrive meget kan opgavevinduet åbnes i fuld skærm, så du har masser af plads.

Fandt du dit svar?